|
|
Jeg hedder Kirsten er en årgang 1958. Min mand hedder Hans, årgang 1956
og vores søn Marc på 5½ født i 1997. Vi bor i et rækkehus i Christiansfeld (
Sønderjylland ). Mine marsvin bor i vores baggang, hvor jeg har dem i skabe.
Jeg kalder det et baggangsopdræt. Vores opdrætter navn Kihamas er fundet ud fra at jeg har taget vores fornavnes to første bogstaver og så sat et S på. Sådan startede det hele: Da vi startede op i efteråret 2000 med at holde marsvin, kendte vi ikke DMKs eksistens. Vi købteTøffe i en dyrehandel. Jeg har siden lært, at han er en "texelabylanghårskrydsning". Han hedder Tøffe pga. når han løb på gulvet, så løb han så stærkt at man ikke kunne se hans ben, han lignede en kamvogn/tank der kom tøffende hen over gulvet. Hver gang vi gik fra ham, sad han og hylede uii, uii, uii. Så allerede dagen efter måtte vi købe ham en kone. Den gang var jeg til rosetterne (læs aby), og det eneste hunkønsvæsen i roset var en hvid/creme/aguti. Min mand fik lov til at give hende navn. Så det blev Piv. Årsag vores søn, på den gang 2 år, kunne ikke sige kniv så det blev til piv. Som tiden gik, så fik vi jo unger. Dem solgte vi til dyrehandlen, hvor vi havde købt Tøffe og Piv. Da vi fik det andet kuld den 1 april 2001, var jeg meget tæt på at beholde en hun, som var/er gylden/sort/hvid. Hun var sort på den ene halvside fra "taljen" og ned over rumpen. Jeg synes bare at hun var så køn. Men jeg tænkte, jeg kunne jo ikke hver gang jeg synes én var køn beholde den. Så ind til Søhesten i Kolding med dem, som de andre. Denne gang havde jeg valgt at sætte vores telefonnummer på en seddel, som jeg hver gang har med. På den står der hvad de har fået at spise. Der gik én dag, så ringede telefonen. Det viste sig at det var Laila (Pavon). Hun havde købt hende som jeg gerne ville have beholdt. Hun kom til at hedde Rulie. Der gik nogle dage, så ringede hun igen, nu havde hun også købt hende, som var den mørkeste i kuldet. Hun kom til at hedde Rufine. Laila fortæller så, at hun er begyndt at avle marsvin og at der eksistere en klub for marsvine interesserede. Men det kunne vente med, at melde sig ind til 1 juli, for så sparede man et et halvt års kontingent. Vi havde nummer viser på telefonen, så jeg tænkte jeg behøver ikke at skrive Lailas nummer ned. Men inden jeg så mig om, så var det nummer smidt ud af andre nummer. Det var der jo ikke noget at gøre ved. Tiden gik helt hen til næste år 2002. Da døde Piv af drægtighedssyge. Men det er en anden historie. Dyrlægen Lotte anbefalede, at vi købte en ny hun til Tøffe, da han ellers kunne blive trist af at være alene. Så dagen efter, ind til Søhesten for at se hvad de havde af hunner. De havde kun en hun, som lige var kommet ind, men hun var "glathalvlanghåret". Men jeg købte hende alligevel. Da jeg så kommer op til kassen for at betale, får jeg at vide at der hører en stamtavle med til hende. Det viser sig at hun hedder Pavons Mulle. På stamtavlen står der at opdrætteren hedder Laila Pedersen. Jeg synes at jeg kunne genkende det navn fra året før. Desværre står der ikke telefon nummer på stamtavlerne. Så jeg prøvede på oplysningen. Der var ikke mindre end 14 Laila Pedersener i Kolding. Og jeg kendte ikke adressen. Jeg kunne bare huske at Laila havde sagt at det var noget blokke ligende noget. Det sagde jeg så til damen i den anden ende af røret. Ja, hun havde to Lailaer på den og den vej. Så jeg fik telefonnummerne på dem begge to. De to af numrene var mobilnumre de tilhørte den ene, så jeg valgte den anden. Og det var Laila!! Så i første forsøg fandt jeg hende igen. Det har bare skullet være sådan. Da vi talte sammen i telefonen blev vi enige om, at Laila hellere måtte komme ud for at besøge mig, med det samme. Hun havde gemt en unge efter Rufine, som jeg måtte købe, hvis jeg ville. Og da jeg så hende, måtte jeg jo bare have hende. Efter et stykke tid, ville Laila også af med en han unge efter Rulie, Pavons Asmodeus. Ham fik jeg foræret. Så nu kan man sige, at jeg var kommet igang. Jeg var mest til "langhårshvirvelkrydsninger". Men da jeg så min første sheltie, inde hos Laila: Rufus von Bramm, vidste jeg at det var det jeg ville avle. Efter at have "snakket længe for min syge oldemor" fik jeg lov til at købe hans søn Pavons Davon. Jeg fik også lov til at købe en lille hun sheltie. Men de er begge trefarvet sort/gylden/hvid. Og jeg er mest til mørke dyr. Jeg har imellem tiden fået et kuld unger efter Mulle og Asmodeus, hvor der er en chokolade/gylden/hvid hun unge. Da jeg ser den chokolade farve ved jeg at den farve vil jeg avle. Jeg er heller ikke så meget til de spraglede dyr. Jeg kan bedst lide ensfarvede. Jeg er til sheltier, men Laila havde en helt ens farvet chokolade coronet han, som hun sagde kommer til salg på et tidspunkt. Jeg var inde for at besøge hende og sidder med ham. Jo mere jeg sidder med ham, jo mere falder jeg for ham. Han var/er en dejlig chokoladegris, så nu bor Pavons Decadent as Chokolate også her. Og han bliver altid kaldt Chokogrisen. I hans første kuld, sammen med Pavons Mulle, kommer der 1 kulsort sheltie han Asla, 1 chokolade sheltie hun Alaila og 1 chokolade texel han Azula. Jeg har beholdt Asla og Alaila. Azula er hos Laila. Så nu er jeg i gang med at avle ens farvede sheltier/coronetter. Jeg har indkøbt en kulsort coronet Odins Juliane, som går sammen med Asla. Jeg er meget spændt på det kuld. Så der er flere ensfarvede i vente. Så bare mail til mig. |